Om PASE
Med PASE får du forståelse for grundlæggende privatøkonomi, kommunikation og samarbejde, arbejdsmarkedets muligheder, og virksomhedspraktik. I undervisningen indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.
Faget dækker over områder som:
- Privatøkonomi: Der arbejdes med dagligdagstemaer for derigennem at opnå forståelse for områder, som f.eks. løn, lån, opsparing og skat.
- Arbejdspladslære: Du lærer om adfærd på arbejdspladsen og arbejdspladskultur. Derudover lærer du at bruge information til at træffe beslutninger, være deltagende på arbejdspladsen og lære om problemløsning.
- Samarbejdslære: Du lærer at kunne modtage og forstå arbejdsopgaver. Derudover lærer du at kunne samarbejde med andre om opgaveløsning i forskellige situationer og at forholde dig til din egen rolle og indsats i samarbejde. Du får også værktøjer til konfliktløsning.
- Erhvervslære: Du lærer at forstå omgangstonen og indgå i fælleskaber med dine kolleger og lærer grundlæggende problemløsning inden for den valgte jobtype.